Kategorier

Handelsbetingelser

Inden du bestiller varer hos os, anbefaler vi, at du læser vores handelsbetingelser.

Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i sortiment og priser. Der tages samtidig forbehold for udsolgte og ikke-indkomne varer samt for trykfejl.

Firmadata
Hanghoi.dk ejes og drives af:

Linå A/S
Bergsøesvej 11
8600 Silkeborg
Tlf.: +45 6598 2229
Fax: +45 8680 3866
Mail: hanghoi@hanghoi.dk
CVR-nr.: DK25790294

Bestilling og betaling
Vælg de varer, du vil købe og tilføj dem til indkøbskurven ved at klikke på ”Tilføj til kurv”. Klik på indkøbskurven øverst i højre hjørne for at se en oversigt over din indkøbskurv – her kan du tjekke indholdet af kurven samt prisen for varerne. Her har du også mulighed for at rette i din indkøbskurv eller at gå tilbage og fortsætte med dine indkøb.

Alle priser på Hanghoi.dk er inklusiv moms. Dertil kommer forsendelsesomkostninger.

Når du er klar til at bestille, klikker du på indkøbskurven øverst i højre hjørne. Er du tidligere kunde og har du allerede en konto hos Hanghoi.dk, kan du logge på din konto. Er du ny kunde, kan du vælge at gennemføre handlen som gæst eller oprette en konto. Uanset, hvad du vælger, skal du indtaste dit navn, din adresse, din e-mail, dit tlf.nr. samt vælge betalingsform og forsendelsesmetode. Klik ”gem”, når du har indtastet dine oplysninger.

Derefter vælger du forsendelsesmetode eller afhentning i butik.

Du kan vælge at betale med dankort, visakort, mastercard, JCB eller Maestro. For at kunne betale med dit kort skal du udfylde kortnummer, kontrolnummer samt udløbsdato. Kortnummer og udløbsdato ses på forsiden af kreditkortet, og kontrolnummeret findes på bagsiden (de tre sidste cifre i højre side lige over magnetfeltet). Når du klikker ”Gennemfør betaling”, sendes dine kortinformationer i krypteret form til PBS, som kontrollerer kortets gyldighed. Derefter vises en kvittering for din betaling. Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes fra os.

Vær opmærksom på, at du kan ændre indholdet i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Gå til betaling”. Herefter går din bestilling videre til Hanghoi.dk.

Når du har gennemført din betaling med kreditkortet vises der en kvittering. Du modtager også en ordrebekræftelse på din e-mail.

Bestilling via telefon eller mail
Bestillinger via telefon på +45 6598 2229 kan afgives mandag til torsdag mellem klokken 8.00 og 16.00 eller fredag mellem klokken 8.00 og 14.00. Du kan også bestille via mail. Send en mail til hanghoi@hanghoi.dk. Ordrer afgivet telefonisk eller via mail vil blive ekspederet hurtigst muligt.

Institutioner med gyldigt EAN-nummer
Institutioner med gyldigt EAN-nummer kan bestille via hanghoi@hanghoi.dk eller på telefon +45 6598 2229. For at gøre det nemmere for os kan I oprette en konto ved os ved at klikke på ”registre” øverst på hjemmesiden. Husk at udfylde CVR-nr/EAN-nr. uden mellemrum. Ved at udfylde EAN-nr. har I mulighed for at betale med faktura.

Hvis I ikke har et EAN-nr., er I velkomne til at kontakte os alligevel. Vi finder en løsning, så I har mulighed for at betale med faktura.

Betalingsfristen for institutioner er netto kontant inden 14 dage fra fakturadatoen. Derefter beregnes 2 % i rente pr. påbegyndt måned, dog mindst 50 kr.

Forsendelsesomkostninger og levering
Du kan vælge at afhente din bestilling i vores fysiske butik (gratis) på Bergsøesvej 11, 8600 Silkeborg i vores åbningstider eller at få sendt din bestilling som pakke med Post Danmark.

Levering i Danmark med Post Danmark koster 70 kr., uanset bestillingens størrelse. Levering til Grønland, Island, Norden og Tyskland koster 302 kr. for pakker op til 5 kg. Ring for forsendelsesomkostninger af større pakker, der skal leveres uden for Danmarks grænser.

Vi afsender normalt din bestilling 1-3 dage fra ordreafgivelsen. Dog må der påregnes længere leveringstid i forbindelse med helligdage og ferie. Såfremt din bestilte vare ikke er på lager, vil du snarest muligt modtage en e-mail med en ny leveringsdato.

Priser
Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. 25 % moms.

30 dages retur- og fortrydelsesret
Når du handler på nettet, har du 30 dages retur- og fortrydelsesret. Inden for de 30 dage kan du meddele os, at du fortryder købet og derefter returnere varen til os.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din bestilling. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis, løber retur- og fortrydelsesretten fra modtagelsen af den sidste vare.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du meddele os dette senest 14 dage efter modtagelsen af varen.

Returnering
Hvis du fortryder dit køb, skal varen sendes retur til følgende adresse:

Hanghoi.dk / Linå A/S
Bergsøesvej 11
8600 Silkeborg

Medsend en kopi af din ordrebekræftelse eller faktura som dokumentation for dit køb.

Ved returnering af varen bør du sikre dig, at varen er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken, indtil vi modtager den. Gem derfor også postkvittering samt evt. track and trace nummer. Omkostninger i forbindelse med returnering af varen påhviler dig som kunde.

Bemærk: Vi forventer, at du afsender varen hurtigst muligt, efter du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende den retur senest 14 dage, efter du har fortrudt. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling
Når vi har modtaget varen, tjekker vi den og tilbagebetaler det beløb, som du har betalt ved købet (inkl. leveringsomkostninger). Beløbet bliver overført til samme betalingsmiddel, som du brugte, da du betalte for dit køb. Har du f.eks. betalt med kreditkort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

Bemærk
Du kan helt eller delvist miste dit købsbeløb, hvis varen er brugt/afprøvet ud over, hvad der er muligt i en fysisk butik. Varens værdi kan være blevet forringet, fordi
- du reelt har taget varen i brug.
- varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
- du har håndteret varen på en anden måde, end det var nødvendigt for at kunne fastslå varens art, egenskab og funktion.
- du har brudt varens plombering, original emballage eller lignende.

Hvis varens værdi er blevet forringet, laver vi en konkret vurdering af, hvad den brugte vare kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse får du ikke retur.

Reklamationsret
I henhold til købeloven ydes der 24 måneders reklamationsret på varer købt på Hanghoi.dk. Afhængig af den konkrete situation betyder det, at du kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen. Dette er betinget af, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadesforvoldende adfærd.

Har du opdaget en mangel ved varen, skal du ifølge lovgivningen reklamere inden for ”rimelig tid”. Vi anbefaler, du reklamerer så hurtigt som muligt og senest to måneder efter fejlen blev opdaget. Du kan reklamere ved at sende en mail til hanghoi@hanghoi.dk eller ringe på +45 6598 2229. Afhængig af situationen vil du modtage information om det videre forløb.

Oplysning om klagemuligheder
Ønsker du at klage over en vare købt hos os, kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal, hvis du ønsker at indgive en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klagen indgives her (virker først fra 15.02.2016). Hvis du indgiver en klage, skal du angive vores e-mailadresse: hanghoi@hanghoi.dk 

Persondata
Når du bestiller varer på Hanghoi.dk, skal du som minimum oplyse følgende:

- Navn
- Adresse
- E-mail-adresse
- Telefonnummer

Ovenstående oplysninger bruger vi i forbindelse med forsendelsen af din bestilling, eller såfremt det er nødvendigt at kontakte dig i forbindelse med behandlingen af din bestilling.

Har du købt en vare på Hanghoi.dk, har vi ifølge bogføringsloven pligt til at opbevare disse informationer i minimum 5 år. Vi behandler dine kontaktinformationer fortroligt og gemmer dem i en database, som kun medarbejdere hos Linå A/S har adgang til.

Oplysninger afgivet til Hanghoi.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjepart, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, f.eks. krav om udlevering af data fra en dansk myndighed iht. dansk lovgivning eller i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Videregives dine oplysninger i forbindelse med virksomhedsændringer, vil det ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Når du gennemfører et køb på Hanghoi.dk, registrerer vi din IP-adresse og købstidspunktet. Disse oplysninger benyttes alene ved efterforskning af svindel med eksempelvis betalingskort.

Har du aldrig handlet hos os, men er du oprettet som kunde i vores system, kan du til enhver tid anmode om, at vi sletter dine data. Er du oprettet som kunde og har foretaget et eller flere køb hos os, vil dine oplysninger samt ordreinformation ikke blive slettet, med mindre du beder os om det.

Ifølge persondataloven har du til enhver tid ret til at få indsigt i og til at gøre indsigelse mod vores registrering af data om dig. Henvendelse i forbindelse hermed bedes foregå via mail til hanghoi@hanghoi.dk.